Det endte faktisk med at den 70 årige begyndte at tage af bordet.
Hurra for det, og godt du sagde noget! Jeg har det stramt med at begynde at opdrage på folk når de ikke er hjemme hos mig, men da svigermaskineriet boede hos os i en længere periode for nyligt, var det virkeligt svært ikke at sige noget. Synes også jeg var i min fulde ret til at sige noget, når nu de boede hos os, hvor alle hjælper til med de daglige gøremål. Jeg påtalte en enkelt gang, at svigerfar måske lige kunne tage sit eget service med ud i køkkenet når han rejste sig fra bordet, og det gjorde han så også de efterfølgende dage. Men træerne voksede ikke ind i himlen, han lod alt andet på bordet stå :-D
Nu er det jo rene anekdoter jeg disker op med her, men i min specifikke situation er det ganske enkelt så fasttømret, at jeg også får at vide af kvinderne i familien (undtagen min kone der er the odd one out i den sammenhæng), at jeg ikke skal gøre <huslig handling>, for det er altså dem der gør det. Det har jeg så modsat mig en del gange, når jeg kunne gøre det uden alt for meget drama, netop for at gøre som du beskriver, at vise at der altså ikke går noget af nogen, at alle hjælper med de ting.
Jeg har også prøvet at snakke med min svigermor om det, og hendes svar var, at det jo var håbløst at lade mændene i familien gøre <huslig handling> fordi de gør det helt forkert. Ahmen altså, så må du jo øse af din erfaring og viden og lære fra dig så mænderne også kan gøre det ordentligt. Men det tror jeg ikke var en indsats der var vilje til at investere i.
For svigerforældrene er der i øvrigt ingen økonomisk afhængighed af manden. De har begge arbejdet hele livet.