For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.

I september måned modtog Feddit.dk 996 kroner i donationer, fra @tonur@feddit.dk, @meldrik@lemmy.wtf, @Flodsvin@feddit.dk, @Assensvej@feddit.dk og et par anonyme donorer. Tak for det 🙂.

De 996 kroner overstiger de månedlige udgifter på 426 kroner (som er steget lidt pga. lager-omkostninger). Derved er kassebeholdningen steget til 7942 kroner hvilket giver en “runway” på lige over halvandet år.

Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!

Lageromkostninger

Som nævnt ovenfor er lager-omkostninger steget lidt. Lige nu er der en uploadgrænse på 5 MB, men den grænse er desværre også brugt til eksterne brugere og der er ikke rigtig en god måde at tillade jer (lokale brugere) at uploade mere mens man tillader eksterne brugere at uploade mindre.

Derfor overvejer jeg at sætte uploadgrænsen tilbage til 1MB som vi havde før. Det vil i praksis betyde at man næsten altid er nødt til at bruge en ekstern billedhost (fx catbox.moe) hvis man vil poste et billede. Hvis man har nogle kommentarer til dette må man gerne sige til.


Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.

  • Fugtig Fisk@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    1 month ago

    Interesant!

    Vil det sige at hvis jeg, som bruger af Feddit.dk oploader et billede til et community der ligger uden for feddit.dk, så bliver billedet gemt her hos feddit.dk og ikke til det community jeg har oploaded det hos? eller forstår jeg det helt forkert?

    • SorteKanin@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      arrow-up
      7
      ·
      edit-2
      1 month ago

      Når du uploader et billede så uploader du det altid til Feddit.dk, da du er en bruger på Feddit.dk (medmindre du aktivt bruger en ekstern billedhost og så linker til billedet).

      Så når du laver et billedindlæg i et eksternt fællesskab vil du uploade billedet til Feddit.dk og så laver du indlægget. Indlægget vil herefter blive sendt til andre instanser. De andre instanser vil downloade billedet og lægge det i deres eget billedlager, for at sikre at deres brugere kan hente det hurtigere, hvis altså billedet ikke overstiger den instans uploadgrænse (i det tilfælde vil de blot linke til billedet på Feddit.dk). Det samme sker når en ekstern bruger uploader noget hos deres egen instans og det indlæg bliver sendt til Feddit.dk, selvfølgelig.

        • EvilCartyen@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          6
          ·
          1 month ago

          Ja, det er vel et temmeligt grundlæggende problem for lemmy - evt. hele ActivityPub protokollen…

          • SorteKanin@feddit.dkOPM
            link
            fedilink
            arrow-up
            5
            ·
            1 month ago

            Det har faktisk ikke så meget at gøre med ActivityPub som sådan - der er ikke noget i ActivityPub der siger at man skal downloade alt indhold og holde det for evigt lokalt. Det er kun Lemmy’s implementation af ActivityPub der er lidt suboptimal på dette punkt.