Det er mandag, mine bekendte. Inspireret af https://feddit.dk/post/257712

På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.

Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.

Denne stickytråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl. 7, hvis intet er forkert. Eventuelle ændringer kan forkomme.

  • Underbroen@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    4 months ago

    Jeg er gået i gang med Hanya Yangiharas Til Paradis, men det holder lidt hårdt; det går lidt for langsomt pt. Som ren eskapisme læser jeg første bind af R. F. Kuangs Poppy War ved siden af; den er væsentlig hurtigere og mere elementært spændende.

    • dolle@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      4 months ago

      Ej hvor pudsigt, jeg har lige færdiggjort “A little life”, også at Yangihara

      • Underbroen@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        4 months ago

        Hvad synes du om den? Som har forstået det er “A little life” gennembruddet og et lille mesterværk. Er den værd at læse?

        • dolle@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          2
          ·
          4 months ago

          Hov, så ikke at du havde skrevet, beklager.

          Ja, den er helt bestemt værd at læse, og jeg fik læst den på kun et par uger, selvom det er noget af en moppedreng. Den deler vandene lidt, og der er nogen der mener at den er urealistisk på forskellige parametre. F.eks. fordi der er en karakter der er dybt plaget af selvskadende adfærd, men samtidig klarer sig ekstremt godt akademisk. Jeg synes ikke at det gør noget, og det ødelagde ikke på nogen måde oplevelsen for mig. Historien er drevet af detaljerede beskrivelser af hovedpersonernes følelser efterhånden som de ældes fra 20’erne og op i 50’erne, og den del fungerer virkelig godt. Den er også godt skrevet, og man keder sig sjældent.