Jeg tror det er fordi dansk og norsk har virkelig mange ord til fælles, og det er så fordi Norge var hvad man kunne kalde en dansk koloni i 400 år (~1400-1800). Hvis du var nordman dengang var du en fucking bonderøv hvis du ikke kunne forstå alle de nye trendy ord som de danske embedsmænd brugte.

Men allerede tilbage i vikingetiden (år ~800-1050) kan man se at der sker nogle sproglige forandringer i det område der senere bliver til Norge, som ikke sker i de områder der senere bliver til Danmark og Sverige, og vice versa.

Rent sproghistorisk er dansk og svensk tættere beslægtet end dansk og norsk. At dansk og norsk ligner hinanden mere i visse henseender skyldes dårlig indflydelse fra dansk.

sdo.dsl.dk siger “ondskabsfuld, ondsindet, ond”. Hér kunne man måske oversætte det til “og er aldrig ondskabsfuld over for nogen”. Ond i forskellige forbindelser findes også på svensk, men plejer at have en lidt mere højtidelig klang og et underforstået “de gode mod de onde”, mens elak er mere dagligdags. Min bror är elak, Hitler var ond.

En undtagelse er ondt som i smerte, gøre ondt og have ondt (i …) findes også på svensk med samme betydning.